Når en ægtefælle dør, opstår der ofte spørgsmål om, hvordan arven skal fordeles – især hvis ægtefællerne har haft formuefællesskab. Mange tror, at alt automatisk tilfalder den længstlevende, men sådan er det ikke nødvendigvis. Reglerne afhænger af, hvordan ægtefællernes økonomi har været indrettet, og om der er børn eller andre arvinger. Her får du et overblik over, hvad formuefællesskab betyder, og hvordan det påvirker arven, når den ene ægtefælle går bort.

Hvad er formuefællesskab?

Formuefællesskab – også kaldet delingsformue – er den økonomiske ordning, der automatisk gælder for ægtefæller, medmindre de har oprettet en ægtepagt om særeje. Det betyder, at hver ægtefælle ejer sin egen formue, men at værdierne skal deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død.

Det er vigtigt at forstå, at formuefællesskab ikke betyder fælleseje i juridisk forstand. Hver ægtefælle råder fortsat over sine egne ejendele og hæfter for sin egen gæld. Først når ægteskabet ophører, sker der en deling af nettoværdien.

Når den ene ægtefælle dør – sådan deles formuen

Når en ægtefælle dør, skal der først ske en boslodsdeling. Det betyder, at man opgør, hvad hver ægtefælle ejer og skylder. Den længstlevende får halvdelen af den samlede nettoformue som sin boslod, mens den afdødes halvdel udgør dødsboet, der skal fordeles som arv.

Et eksempel: Hvis ægtefællerne tilsammen har en nettoformue på 1 million kroner, får den længstlevende 500.000 kroner som sin boslod. De resterende 500.000 kroner udgør arven efter den afdøde.

Hvem arver hvad?

Efter boslodsdelingen fordeles arven efter arvelovens regler. Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle og fælles børn, arver ægtefællen halvdelen af dødsboet, mens børnene deler den anden halvdel.

I eksemplet ovenfor betyder det, at den længstlevende ægtefælle får:

• 500.000 kroner som boslod, og
• 250.000 kroner som arv (halvdelen af afdødes 500.000 kroner).

Den samlede formue for den længstlevende bliver dermed 750.000 kroner, mens børnene deler de resterende 250.000 kroner.

Hvis der ikke er børn, arver ægtefællen hele dødsboet.

Læs også:

Deleordning som samarbejde: Når fælles forældreskab får nye rammer

Advokat

Flere forældre vælger i dag en deleordning, hvor barnet bor hos begge forældre. Artiklen ser nærmere på, hvordan samarbejde, kommunikation og klare aftaler kan skabe tryghed og trivsel for barnet – også når familien får nye rammer.

Navneændring ved ægteskab – sådan gør du trin for trin

Advokat

Overvejer du at ændre efternavn i forbindelse med dit bryllup? Her får du en enkel trin-for-trin-guide til, hvordan du søger om navneændring, hvad det koster, og hvilke praktiske ting du skal huske, når navnet er ændret.

Digitale værktøjer for skilte forældre: Sådan får I hverdagen til at hænge sammen

Advokat

Når hverdagen som skilte forældre skal fungere på tværs af to hjem, kan digitale værktøjer være en stor hjælp. Læs, hvordan apps og online platforme kan skabe overblik, mindske konflikter og give mere ro i familien.

Undgå arvestrid: Planlæg arven tydeligt og i god tid

Advokat

Arvestrid kan splitte selv de tætteste familier, men med tydelig planlægning og åben dialog kan du sikre, at din arv bliver fordelt, som du ønsker det. Få gode råd til, hvordan du planlægger arven i god tid og undgår unødige konflikter.

Mulighed for at sidde i uskiftet bo

Den længstlevende ægtefælle kan i mange tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at arven efter den afdøde ikke bliver udbetalt med det samme, men at boet fortsætter som fælles økonomi, indtil den længstlevende selv dør eller vælger at skifte.

Ordningen gælder som udgangspunkt kun, hvis ægtefællerne har fælles børn. Har afdøde særbørn – altså børn fra et tidligere forhold – kræver det deres samtykke, før den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

At sidde i uskiftet bo kan give økonomisk tryghed, fordi man undgår at skulle udbetale arv med det samme. Til gengæld betyder det også, at den længstlevende overtager ansvaret for hele boets gæld og forvaltning.

Hvad hvis der er særeje?

Hvis ægtefællerne har oprettet særeje, gælder formuefællesskabet ikke for de aktiver, der er gjort til særeje. Særeje indgår derfor ikke i boslodsdelingen, men går direkte til den, der ejer det.

Der findes forskellige former for særeje – fx fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje – og de har forskellig betydning for, hvordan arven fordeles. Det kan derfor være en god idé at få juridisk rådgivning, hvis man ønsker at sikre en bestemt fordeling.

Sådan kan du planlægge arven

Selvom arveloven fastlægger en standardfordeling, kan ægtefæller påvirke arven gennem testamente. Et testamente kan fx sikre, at den længstlevende får mest muligt, eller at særbørn får en bestemt andel.

Et testamente kan også bruges til at bestemme, at arven skal være særeje for modtageren – så den ikke skal deles ved modtagerens eventuelle skilsmisse.

Det er især relevant for ægtepar med børn fra tidligere forhold, eller hvor der er stor forskel i formue og gæld.

Kort sagt

Formuefællesskab betyder, at ægtefællernes samlede formue deles ligeligt, når ægteskabet ophører – også ved dødsfald. Den længstlevende får sin halvdel som boslod og arver derudover en del af afdødes formue. Med testamente og eventuel aftale om særeje kan ægtefæller tilpasse reglerne, så de passer til deres ønsker og familiesituation.

At kende forskellen på formuefællesskab, særeje og uskiftet bo kan gøre en stor forskel – både for økonomien og for roen i en svær tid.